Din sexolog og parterapeut

Om Maria Lau

Velkommen til min hjemmeside med fokus på kærlighed, relationer og seksualitet.
Maria Lau portræt

Om mig...

Jeg hedder Maria og er 39 år. Jeg er sygeplejerske og intensivsygeplejerske, og jeg har dedikeret de sidste 15 år af mit arbejdsliv til at hjælpe andre mennesker, og stået ved deres side, i mødet med kriser og sygdom. Aktuelt arbejder jeg på et tværfagligt smertecenter med fokus på at hjælpe mennesker med kroniske smerter.

Privat lever jeg sammen med min mand Kenneth, med hvem jeg har delt de sidste 20 år. Vi er forældre til to skønne piger på 12 og 15 år. Udover mit arbejde og familieforpligtelser elsker jeg at vinterbade, at rejse (gerne til Italien), interessante samtaler og læse bøger om seksualitet og relationer.

I 2023 tog jeg en beslutning om at udleve en mangeårig drøm. Midt i et krævende job og efter tabet af min elskede morfar, besluttede jeg at tilføje mere fordybelse og mening til mit liv. Jeg tog uddannelsen til parterapeut og sexolog på Løvendahls Akademi.

Denne rejse har åbnet døre til en verden, hvor jeg kan arbejde med det, for mig, mest meningsfulde – kærlighed, relationer og seksualitet.

Hvorfor parterapeut og sexolog?

Fordi seksualitet altid har haft en central plads i mit liv, både personligt og professionelt. Bl.a. som sygeplejerske på en urologisk afdeling har jeg set mænd, der kæmpede med sorg efter at have mistet deres rejsningsevne. Det inspirerede mig til at tage aktiv del i samtalen, give håb og støtte.

Jeg mener at vores seksualitet betyder meget for vores livskvalitet, den rummer nemlig mulighed for liv, leg, udfoldelse og nærhed.

Personlig erfaring med parterapi

Jeg har selv været i parterapi med min mand, en oplevelse, der har haft en enorm positiv indvirkning på vores forhold. Vi lærte at udtrykke behov, dele følelser og lytte kærligt.

Efter 20 år sammen har vores forhold udviklet sig og ændret sig, og vi har opøvet en kommunikationsform og forståelse for hinanden, der gør at vi er vokset med hinanden, og ikke fra hinanden. Det lyder jo nemt og simpelt når det skrives ned på den her måde, men der har bestemt krævet arbejde, lange samtaler og frustrationer, men som jeg ser det, er det det hele værd.

Mine værdier


Ærlighed

Kærlig tilgang til mennesker

Venlig og høflig

Leve et autentisk liv og bryde normer

Plads til mig selv - forfølgelse af mine drømme

Familie, børn og mand

Nysgerrighed

Sjov

Kærlighed til musik og dans

Forbindelse med naturen og gåture med min hund

Hjælpe andre på deres vej mod et autentisk liv

Kærlighed, omsorg og forståelse til os selv og vores nærmeste

Jeg deltager løbende i supervision hos erfarne terapeuter, som hjælper mig med at udvikle mine kompetencer som sexolog og parterapeut.

Mine klienter siger

Empati og ekspertise


"Min rejse mod personlig indsigt og udvikling har været transformerende, takket være Maria.

Jeg søgte en dybere forståelse af mig selv samt konkrete, praktiske værktøjer for at navigere gennem mine udfordringer med manglende lyst. Fantastisk nok fik jeg begge dele.

Maria kombinerede empati og ekspertise på en måde, der ikke alene gav mig klarhed over mine egne behov og ønsker, men også rustede mig med effektive strategier og teknikker til at forbedre min situation.

Marias tilgang var både indsigtsfuld og handlingsorienteret, hvilket gjorde en mærkbar forskel i min personlige udvikling.”

John, 50 år

Rolig og meget kompetent


"For mig har det været en god oplevelse at komme hos Maria. Maria virker rolig og meget kompetent. Det har hjulpet mig de gange jeg har været hos Maria.

Det har givet mig det overblik og den selvindsigt jeg havde brug for. Godt at være hos en der lytter og kan stille de rigtige spørgsmål.

Skal jeg bruge en terapeut igen vil jeg afgjort benytte Maria."

Hanne, 68 år