Samtaleterapi - genfind dig selv

Samtaler der gør dig klogere på dig selv

I samtaleterapi hos mig er du i centrum. Her lærer du at genoprette forbindelsen til dig selv og dine værdier, så du kan tage styringen i dit liv og definere din egen vej.
Kontakt mig
Samtaleterapi hos Maria Lau

Har du svært ved at mærke dig selv?

Jeg tilbyder et rum fyldt med forståelse, fortrolighed, rummelighed, empati og tavshedspligt. Jeg lytter uden fordømmelse eller færdige løsninger. Jeg møder dig med dyb forståelse for din personlige rejse, og din unikke vej bliver en integreret del af terapiprocessen. Gennem reflekterende spørgsmål guider jeg dig til at forstå dine tanker, følelser og adfærdsmønstre, hvilket kan give dig indsigt i, hvad der driver dig, og hvordan du kan foretage positive ændringer.

Dyk ned i samtaleterapien og få en dybere forståelse af dig selv.

Genopdag din kerne


Vi kan alle ende i hamsterhjulet af forventninger og det tilsyneladende uendelige antal opgaver, der skal klares. Og oveni det, kan der ske svære ting i livet vi samtidig skal håndtere som, sorg, sygdom, kriser og så videre. Resultatet kan blive, at vi mister forbindelsen til os selv, vores værdier og drømme.

Det er let at ende med at leve et liv, hvor vi føler, at vi ikke har kontrol, og som ikke bringer os glæde.

Jeg vil gennem støttende samtaler og udforskende spørgsmål, hjælpe dig med at udvikle sunde strategier til at navigere gennem livets udfordringer og træffe valg, der er baseret på dine personlige værdier og prioriteter.

Mit ønske er er at støtte dig i at leve et liv, der føles meningsfuldt for dig og som er i overensstemmelse med den, du virkelig er.

Tvivler du på dit valg af partnere?


Tvivler du på om du er i den rigtige relation eller føler du at du tiltrækker den samme type mand/kvinde gang på gang? Vi kan ubevidst tiltrække partnere, der minder om eller genskaber dynamikker fra vores barndom, selvom vi ikke er klar over det.

I samtaleterapi får du et trygt rum, hvor du kan få hjælp til at forstå dine egne mønstre og hvordan din opvækst kan have påvirket dit valg af partner og oplevede dynamikker i parforhold. Det er vigtigt at være opmærksom på disse mønstre for at kunne skabe sunde og tilfredsstillende relationer i voksenlivet.

Gennem samtaler, øvelser og refleksion kan jeg hjælpe dig med at blive klogere på dine egne mønstre, så du kan træffe de bedste beslutninger for dig selv og din fremtid.

Mine klienter siger

Uddrag fra klientudtalelse

Empati og ekspertise


"Min rejse mod personlig indsigt og udvikling har været transformerende, takket være Maria.

Jeg søgte en dybere forståelse af mig selv samt konkrete, praktiske værktøjer for at navigere gennem mine udfordringer med manglende lyst. Fantastisk nok fik jeg begge dele.

Maria kombinerede empati og ekspertise på en måde, der ikke alene gav mig klarhed over mine egne behov og ønsker, men også rustede mig med effektive strategier og teknikker til at forbedre min situation.

Marias tilgang var både indsigtsfuld og handlingsorienteret, hvilket gjorde en mærkbar forskel i min personlige udvikling."

John, 50 år

Oplever du manglende sexlyst?


Det er fuldstændig normalt, at sexlysten varierer gennem livet og at den er forskellig fra ens partners og venners lyst. Dette gælder både for mænd og kvinder. Lyst bliver nemlig påvirket af mange faktorer såsom hvordan du har det indeni, med din krop, hvordan du har det med din partner og om du lever et liv, du er glad for. Hvis du er stresset, ked af det eller føler dig forkert, kan det også påvirke din lyst.

Det er godt at vide hvad der tænder dig, men mindst ligeså vigtigt at vide, hvad der slukker din lyst. Vores lyst er kompleks og at finde årsagen til manglende sexlyst kan kræve selvransagelse og refleksion.

I samtaleterapi hos mig, afdækker vi sammen, hvad lyst betyder for dig, hvad der påvirker din lyst og du får konkrete redskaber til at dyrke lysten og nydelsen i dit liv.

Måske tumler du med følgende...


Vil du gerne udfolde og udforske dit erotiske jeg?

Oplever du at nyde og være tilfredsstillet af den sex du har?

Har du svært ved at få eller holde din rejsning?

Er det svært for dig at blive ophidset eller få orgasme?

Er du bekymret for om du opfylder din partners/egne seksuelle behov?

Føler du dig set af din partner?

Tænder du overhovedet på din partner?

Har du været/er du din partner utro?

Tænder du måske på andre, og er bange for hvad det betyder for dit forhold?

Samtaleterapeut Maria Lau

Din samtaleterapeut

Jeg hedder Maria , jeg er 39 år, gift, mor til to skønne døtre og jeg har samtaleklinik i Roskilde og i Skibby hvor jeg også er bosat.

Jeg er uddannet sygeplejerske og intensivsygeplejerske, og grundet erfaring, interesse og lyst, besluttede jeg mig i 2023 for at læse til parterapeut og sexolog.

Læs mere om mig
Se mine priser